Jeg var 2. juledag til familiekomsammen, og samtalen faldt på mit arbejde, hvor et familie medlem spørger om jeg kun laver pornobilleder.
Jeg trak lidt på smilebåndet, og sagde at jeg slet ikke laver porno billeder. Et andet familiemedlem tog mit arbejde i forsvar og sagde at det er sensuelle billeder.
Den første holdt fast i at det er porno fordi de ikke har noget tøj på.
Jeg kan på sin vis godt forstå det fordi boudoir er en genre der ikke snakkes så meget om, men på den anden side synes jeg at uvidenheden er lidt komisk, fordi boudoir har eksisteret siden det 18.århundrede.
Men jeg synes da at det giver anledning til at dykke ned i hvad porno er og hvad boudoir er. Så lad os få lidt fakta på bordet.
Intentionen
Boudoir: Boudoir fotografi fokuserer på at fange skønhede, sensualitet og intimitet på en kunstneriskmåde. Målet er at fremhæve modellens selvtillid og skabe smagfulde og elegante billeder. Det jeg laver styrker kvinder med mange forskellige baggrunde. Nogle har fået børn, og skal lære at elske sin krop igen. Nogle er brystkræft-overlever, nogle har været gennem et stort vægttab. Nogle er enlige, andre i forhold.
Porno: Porno er hovedsageligt skabt med det formål at fremvise seksuelle handlinger og tilfredstille seksuelle lyster - uden æstetisk tilgang som findes i boudoir.
Sammenfatning
Boudoir er for modellen med det formål at styrke hendes.
Porno skabes for den person som skal se det, men det formål at skabe nydelse for den person. Ikke for modellen.
Beklædning & stil
Boudoir: Boudoir billeder viser ofte elegant lingeri, romantiske bekædningsgensande, og i nogle tilfælde også personlig beklædning som fx noget modellens partner ejer. I visse tilfælde implied nude, men altid med fokus på æstetisk.
Porno: Porno involverer normalt eksplicitte handlinger og fokuserer mindre på stil og æstetikken i beklædningen. Den udvalgte beklædning er ofte valgt i forhold til den seksuelle intention.
Sammenfatning
Forskellen ligger i at beklædningen i boudoir bruges som et visuelt element i fotografiet mens det i porno har et mere funktionelt formål
Kontekst & fortælling
Boudoir: Boudoir billeder fortæller ofte en personlig historie om sårbarhed, styrke, personlig udvikling og selvudtryk. Der er en følelsesmæssig forbindelse, der stræber efter at styrke modellens selvværd.
Porno: Porno handler primært om øjeblikkelig tilfredsstillelse og mangler ofte den fortællende og følelsesmæssige dybde som findes i boudoir.
Sammenfatning
Boudoir fortæller en historie med dybde mens porno handler om tilfredsstillelse uden det personlige element.
Publikum & formål
Boudoir: Boudoir - som jeg laver det - er en gave til sig selv, en måde at fejre egen skønhed og arbejde med accept. Men i visse tilfælde som en bonus også noget som kan gives som gave til en partner.
Porno: porno er skabt for et bredere publikum med fokus på at tilfredsstille seksuelle fantasier uden (nødvendigvis) at have en personlig forbindelse til modellen.
En anden for mig vigtig forskel er grænser.
I porno er der ikke grænser for hvad du vil komme til at se. Her bliver du præsenteret for intime kropsdele.
Det har jeg endnu ikke set i boudoir. Når jeg laver nøgenbilleder, som jeg kalder implied nude, så kan man se at modellen er nøgen, men de intime kropsdele vil altid være dækket på en kunstnerisk måde. Jeg er fx meget glad for at bruge arme og ben til at danne trekanter. Det skaber former som er æstetisk lækkert at se på.
Boudoir of porno kan godt sætte følelser igang hos beskueren, og det kan være noget forskelligt for os alle, men boudoir er ikke = porno.
Jeg ved at det er en misforstået genre, og det gør ikke noget, jeg skal nok forsvare det jeg gør. Det er noget af det vigtigste arbejde jeg har lavet fordi jeg berører mine kunder på et dybere plan. Jeg er med til at rykke ved deres selvbillede, og det får mig til at føle mig f*cking powerfuld.
コメント